tirsdag den 7. februar 2012

Vinter på Kreta

Frysende kolde dage, med regn og storm.
De hvide bjerge er virkelig hvide nu, med toppen dækket af sne.

Det er tid til suppe!
På grund af stormen er det ikke muligt at købe friskfanget fisk, så vi må bruge frosne til denne herlige  Svigerfars fiskesuppe.
De gamle pakbygninger på havneområdet i Chania.

Min svigerfar arbejdede et langt liv på havnen i Chania, der dengang var placeret tæt på den gamle by, og ikke som nu i Souda. Svigerfar fortæller at det bedste han og hans kolleger kunne gøre, efter en lang kold nat, var at vente til fiskebådene kom ind, med friske fisk og så ellers gang i suppegryden. På havneområdet. Sultne der kom forbi fik såmænd en skål med, især hvis de ellers kunne fortælle historier..

Fiskesuppen er enkel at lave.
Smager dejligt og giver varmen!
Så det er bare at nyde den..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar