mandag den 30. april 2012

Græsk forårs salat

Denne blanding er populær her, inden tomaterne begynder at smage af noget igen.

Der er brugt:

Marouli grønne salat blade
forårsløg
dild
evt agurk skåret i små stykker

dressing af olie, eddike og lidt salt

Rul løg og dild ind i bladene og skær det hele meget fint.
drys med lidt salt og bland godt med fingerne- hæld dressing på.

fredag den 27. april 2012

Grillet sardeller/ Sardiner

Det tager lidt tid med rengøring og krydring af de små fisk- tilgengæld er de hurtig grillet færdige.

2 portioner:

ca 800gr friske sardeller
salt
oregano

olivenolie
citron

Tag benene ud af fiskene og kryder een fisk indvendig med lidt salt og oregano. Ovenpå ligges en fisk, med indersiden indad.
Jeg bruger en elektrisk bordgrill, så opvarmning og grilltid er hurtig. Ca 5 min på hverside.

Når de er færdig grillet, hældes olivenolie over og citronsaft efter smag.
Vi fik kun salat og brød til, derfor den store mængde fisk. man kan sagtens severer andre små retter til, som taramosalat og stegte kalamariaer- så skal mængden af fisk selvfølgelig begrænses.

torsdag den 26. april 2012

Stærkt krydret feta- Spicy feta


Min opskrift på stærkt krydret feta er meget simpel.
Jeg har en plante med chilli- de er bitte små og meget stærke og derfor lidt vanskelige at dosere.

Her er der brugt;
Feta
olivenolie
Chilli, du kan bruge frisk eller tørret. Smag til.
Den overvinterende chilliplante- kunne godt se ud til at jeg skulle lave en ny..

Feta, olie og chilli blendes med en stavblender til det er blevet en ensartet masse.
Serveres sammen med grillet kød, Pita med krydderurtefyld , salat og evt andre dips.

Der findes variationer af krydret feta- en anden opskrift er:

Feta (ca 200gr)
yougurt 4-5 spsk
lidt citronsaft
chilli
Som også blendes sammen.

Man kan hakke rød alm peberfrugt i små stykker og blande i hvis man syntes det giver et finere udseende.

onsdag den 25. april 2012

Ovnstegt kylling med kartofler og grønne ærter


Vi får ikke så ofte kylling hos os, da min mand nægter at spise hurtig opvokset kyllinger fra supermarkederne.
Vi har heldigvis selv høns, så 3-4 gange om året får jeg lavet mad med kyllingekød. Det vil sige, at når jeg så engang imellem får kyllingekød fra supermarkedet, er det tydeligt, at der ikke er noget smag i den slags kød. Men hvis man bruger hønsekødsboullion som fond, til div kyllingekøds retter, kan det godt komme til at smage af noget. Nok om det.

til ca 4 personer
1 kylling, evt hønsekødsfond
8 mellem store kartofler
300gr frosne ærter
salt peber
olivenolie
saften af ca 2 citroner.

Del kyllingen i portionsstørrelser. Del kartoflerne i halve.
I et ildfast fad lægges de frosne ærter samlet herefter kyllingestykkerne og tilslut de halve kartofler. Kryder med salt og peber. Hæld lidt olivenolie, hønsekødsfond og citronssaft på blandingen. Steges i en 200gr varm ovn i 1½ time. Efter ca 45 min vendes kyllingestykkerne så skindet kommer opad. Spæd til med hønsekødsfond ind imellem. Kød, ærter og kartofler skal ikke svømme i fond,olie og citronsaft på noget tidspunkt, men der skal være nok til at det ikke brænder på.
Server med en god salat til og brød.

mandag den 23. april 2012

Tsoureki- Påskebrød

Påskesøndag, hvor man igen må spise æg, mælk-(og kød) efter 7 ugers faste, bliver dette brød lavet.

Til 2 brød skal man bruge;

100ml håndvarmt vand
100 gram gær
1 kg mel
5 æg
250 gr smeltet smør
en knivspids salt
100 ml varm mælk
2 kopper sukker
1 theske solsikkeolie
1 spsk mastika, knust i en morter
1 spsk mahlepi, knust i en morter
revet skal af en citron

æg til pensling
Mandelflager til pynt

Put gæren idet lune vand sammen med lidt mel og lad det stå til det begynder at boble.

Bland herefter mastika, mahlepi, citronskal og solsikkeolie i.
Så mælk, æg, mel, smør og sukker- lidt ad gangen.
Æltes godt. Stil til hævning indtil ca dobbelt størrelse.

Form brødene og lad dem efterhæve ca ½ time.

Pensel med æg og drys med mandelflager.

Bages i en 160 gr forvarmet ovn til de er gyldne ca ½ time.
Du kan stikke en strikkepind ind i brødenene for at se om de er gennembagte. Hvis der ikke hænger dej på strikkepinden, når du tager den ud, er de nok. Ellers bag 5 min mere og gentag strikkepinds testen.

Dejen er ikke meget fast, men den hænger ikke ved fingerene.

fredag den 20. april 2012

Pita med krydderurtefyld

Pita med krydderurtefyld, som man kan bruge til at dyppe i taramosalat, spicy-oste dip eller spise til andre gode dips/salater.
Til 6 pita
skal du bruge:

2½ kop mel
salt
3-4 spsk olie
3/4 kop varmt vand

Finthakket krydderurter
her har vi brugt dild og toppen af forårsløg

Olie til stegning

Bland mel,salt olie og vand sammen og ælt godt. Del dejen, hver portion skal være på størrelse med et stort hønseæg.

Rul det ud til en tynd pita/pandekage med kagerullen og drys med de finthakkede krydderurter.

Rul sammen og form til en snegl, klap denne lidt flad og rul igen ud til en pita/pandekage.

Steges i lidt olie på en varm pande.
For at bevare lidt sprøde pitaer kan man ligge de færdigstegte pandekager på fedtsugende papir, lige efter stegning.

Del pandekagerne i kvarte. Severes så varme som muligt.

Man kan sagtens bruge andre krydderurter, som persille, hvidløg og fennikeltop. Eller en anden blanding, der passer godt til det man vil servere dem til.

mandag den 9. april 2012

Pasta med mandler, ansjos og parmasan.


Mandler som nødde- kerne i pesto er  godt finthakket!
Denne ret er inspireret lidt mere af det italienske køkken, men da vi også har mandeltræer her, bruges det også gerne..

Jeg brugte
4 protioner;
50 gr mandler, smuttede og blendet
50 gr parmasan, skåret i skiver og blendet
4 ansjos filleter, blendet
2 store tomater, blendet
olivenolie
Ansjosfilleter. Her på kreta købes de saltet, så kan man selv ligge dem i olivenolie. Ansojsfilleterne smager ikke igennem i retten, men forstærker mere smagen af især parmasan.


pasta til 4 protioner.
ekstra parmasan til drys
halve små cherry tomater til pynt

Kan måske være godt med lidt hvidløg i også, men det fik jeg ikke puttet i.

Alle ingredienser til pestoen blendes.
Pastaen koges og pestoen blandes i.

Hold noget af kogevandet tilbage fra pastaen. Det suges op af pestoen sammen med pastaen.
Delig smag af især parmasan og mandel.

onsdag den 4. april 2012

Sprøde stegte svampe

Svampe dyppet i mel-vand blanding og stegt i rigeligt olie- uhm!!.. (ikke lige til slankekuren.)
Dette er en ret man ofte får serveret, når det kun handler om mezes/ forretter til  Ouzo. Både sammen med kødretter og grøntsags-mezes alene.
Som det fremgår er det en forholdsvis kalorierig måde, at tilberede svampene på, så det er begrænset hvor mange man kan spise af dem.

Jeg har brugt;
250 gr svampe
ca 150 gr mel oprørt i vand
olie til stegning
salt
citron

Bland mel og vand sammen til en tykflydende masse.
Varm olien op i en pande.
Vend svampene i melblandingen og put i den varme olie.
Steg til gyldne. Ha' dem over på fedt sugende papir.
Kryder med salt.
Dryp evt med lidt citronsaft ved servering.

tirsdag den 3. april 2012

Æblesalat med blue cheese


En dejlig frisk salat, som man kan spise som frokostret med lidt brød til, eller grillet kød.

Jeg har brugt:
ca 2pers.
1/4 icebergsalt fintsnittet
2 håndfulde brøndkarse
1 rødt æble, med syrlig smag, skåret i fine skiver
1 håndfuld valnødder, gerne ristet på en tør pande
en stor skive bluecheese, skåret i små bidder

En dressing af
½ del sennep, vælg en type du kan li' smagen af.
2 del honning
1 del eddike
4 dele olivenolie
Rystet godt sammen.

Hæld dressing over lige inden servering.