onsdag den 29. februar 2012

Muslinger dampet i ouzo

Dette var en af retterne der blev serveret ved fastelavns bordet.
Det var min svigerinde der lavede den ret, en god ide og med dejlig smag, så hermed videregivet.
Hun havde brugt;

1 kg frosne muslinger i egen skal. (½ skal)
olivenolie
persille, finthakket
1 lille glas ouzo

Da man slipper for hele forbehandlingen af friske muslinger på denne måde, er det let og hurtigt tillavet.
I en stor sauterpande lægges muslingerne med skallen nedad, lidt olivenolie og 1 lille glas vand hældes på sammen med ouzoen og persillen. Koges i kort tid, ca 7-8 min, med låg, så smagen trænger ind i muslingerne.

Muslingerne er taget op ½ time før tilberedningen, til optøning.
Fastelavn blir fejret med masser af lækre fasteretter.

tirsdag den 28. februar 2012

Sortøjet bønne salat

Denne form for salat er en del af det traditionelle fastelavnsbord.

Du skal bruge;

100gr sortøjet bønner, lagt i blød mindst 12 timer.

1 lille rødløg
2spsk finthakket persille
1 rød peberfrugt

olivenolie og eddike

De sortøjet bønner koges møre i rigeligt vand, ca 30-40 minutter. Tag een op og bid i den, for at se om de er møre.
Hæld i et dørslag og køl af.
Rødløget hakkes fint og den røde pberfrugt skæres i små terninger.
Bønner, persille, løg, og peberfrugt blandes sammen og en dressing af olivenolie og eddike hældes over.

tirsdag den 21. februar 2012

Pizzadej


Pizza lyder nok ikke særlig kretensisk, men spises i stor stil alligevel.
Det er heller ikke en opskrift som jeg har herfra! Jeg syntes bare, at de fleste hjemmelavede pizzabunde er ret kedelige, så jeg forsøgte mig med langtidshævet æltefrit dej og resultatet blev ret godt efter min smag. Sprød lidt sej bund.

Du skal bruge;

250gr mel
½ tsk tørgær
½tsk salt
½tsk sukker
1 spsk olivenolie
ca 200ml vand
ekstra mel til dagen efter
Sådan ser dejen ud efter 12 timer

Bland det tørre sammen og rør vandet i. Dejen er ikke en fast bolledej, den er løs men sammenhængende i det. (altså ikke helt flydende som vælling) Lad det stå i en beholder i mindst 12 timer- op til 1 døgn. På et stykke bagepapir drysses med et fint lag mel og dejen hældes ud  og foldes i melet. Herefter hives dejen ud til en flad pizza form.
Fyld efter eget valg kommes på og bages i en forvarmet ovn ved 200 gr i ca 25-30 min

Jeg brugte tomatsovs drysset med oregano, grøn peber i små stykker, lidt røget svinekød skåret i terninger samt gul ost der kan smelte.
Lidt fantasiløst fyld, men det er nu en god kombination!

søndag den 19. februar 2012

Hvidløg


Hvis man skal bruge mange hvidløg som feks til Stifado eller denne Hvidløgssovs
Kan man med fordel give hele hvidløget et opkog i vand, og man kan bagefter smutte hvidløgsfedene som man smutter mandler.

lørdag den 18. februar 2012

Æblekage

En frisk æblekage meget hurtig at lave og dejlig smag.
Du skal bruge;

½ kop olivenolie
3/4 kop sukker
3 æg
1 tsk kannel
2 spsk finthakket mynte
½ tsk natron
1 spsk bagepulver
3 kopper mel
3 store æbler, revet

Pisk sukker og olivenolie godt sammen. Pisk derefter æggeblommerne i og rør derefter mel blandet med bagepulver, natron, kanel og myntebladene i. (Hvis man ikke kan få mynteblade, kan lidt revet citronskal af 1 usprøjtet citron bruges). Herefter røres de revet æbler i.
Alt blandes godt. Æggehviderne piskes stive og vendes i blandingen. Put alt i et smurt ildfast fad.
Bages i en forvarmet ovn i ca 50 min på 180 gr.

Hvor stor skal koppen være...? Jeg vil tro at i en alm kop er der plads til ca 150 ml vand, men det vigtige er, at du bruger den samme størrelse kop til olie,sukker og mel.

onsdag den 15. februar 2012

Rødbedesalat med yougurt

Jeg syntes rødbeder er perfekte til fisk, så  da menuen stod på fisk og jeg havde lidt kogte rødbeder tilovers fra den anden dag,- ja så måtte denne opskrift afprøves.
Normalt ville jeg lave hvidløgsovs med brød og hvidløg,- men hvidløg i yougurt gav også en god smag.

Du skal bruge;
Et par kogte rødbeder, pillet og skåret i skiver.
100 ml yougurt
1 fed hvidløg
salt
oliven olie
eddike
6-8 valnødder

Anret rødbedskiverne på en tallerken.
Bland yougurt med et presset fed hvidløg, rør sammen med lidt olie, eddike og salt (smag til)
Over rødbederne hældte jeg lidt ekstra olivenolie og derefter yougurten.
Pynt med lidt tørristet valnødder.

Og så er jeg meget glad for vores bordgrill især til fisk.
Fiskene smager godt med hakket rå rødløg, finthakket persille og en dressing af olivenolie og citron rystet godt sammen.

mandag den 13. februar 2012

Kalvekød med ærter og gulerødder.

En dejlig vinterret, med flotte farver og god kraftig smag.

Du skal bruge
4 pers:
1 kg kalvekød uden ben
1 rødløg, skåret i toppen
olivenolie
1 glas kraftig rødvin eller sherry
salt peber
1 spsk tomat koncentrat
250 ml tomat juice
450 gr små grønne ærter
3-4 gulerødder
Kødet skæres i lidt store terninger

I gryden svitses kalvekødet let, krydres med salt og peber put løget i og vinen hældes på. Kog ca 5 min. Herefter hældes vand på til kødet er dækket. Kog til mørt.
Da jeg koger kalvekødet i en trykkoger ( ½ time), koger jeg gulerødderne møre i en gryde for sig.

Når kødet er mørt, sies vandet for proteinrester og derefter hældes tomatjuice, tomat koncentrat, ærter og gulerødder i. Kog til tykner ca 15-20 min.
Smag til med salt.
Til denne ret serveres en god salat evt.Græsk vintersalat og brød.

lørdag den 11. februar 2012

Bouyiordi- Bagt Feta med tomat.

Jeg kan godt li' bagt feta især sammen med tomat, så jeg spiste denne ret sammen med lidt godt brød og en salat til.
Hvis man syntes der skal kød til, kan man servere det- alle typer duer.

Du skal bruge:
2-3 friske tomater skåret i skiver
200gr feta, i skiver eller smuldret
1 grøn peberfrugt skåret i strimler
1-2 fed hvidløg
olivenolie
Oregano

I et smurt ildfast fad lægges et lag med tomatskiver, et presset fed hvidløg et lag peberfrugt og fetaost.
Gentag processen, indtil der ikke er mere tilbage. Afhængig af hvor hvidløgsstærkt du vil have det, så put det på, bare en -to gange. Drys et lille lag tørret oregano på toppen.

Bages i ovnen i ca ½ time eller indtil tomatskiverne virker gennembagte og feta'en er smeltet.

Hvis du rigtig godt kan lide chilli og løg kan du sagtens ligge det ind i lagene også. Chillien skal finthakkes, løget skæres i tynde ringe.

tirsdag den 7. februar 2012

Vinter på Kreta

Frysende kolde dage, med regn og storm.
De hvide bjerge er virkelig hvide nu, med toppen dækket af sne.

Det er tid til suppe!
På grund af stormen er det ikke muligt at købe friskfanget fisk, så vi må bruge frosne til denne herlige  Svigerfars fiskesuppe.
De gamle pakbygninger på havneområdet i Chania.

Min svigerfar arbejdede et langt liv på havnen i Chania, der dengang var placeret tæt på den gamle by, og ikke som nu i Souda. Svigerfar fortæller at det bedste han og hans kolleger kunne gøre, efter en lang kold nat, var at vente til fiskebådene kom ind, med friske fisk og så ellers gang i suppegryden. På havneområdet. Sultne der kom forbi fik såmænd en skål med, især hvis de ellers kunne fortælle historier..

Fiskesuppen er enkel at lave.
Smager dejligt og giver varmen!
Så det er bare at nyde den..

søndag den 5. februar 2012

Salat med ruccola

Dette er min yndlings salat for tiden!
Den har alle smage i sig, bitter, surt og sødt og så ser den også flot ud.
Du skal bruge;

Ruccola blade
Granatæble kerner
Pinjekerner
Parmasanost
Salt

Dressing:
Honning
Eddike

Ruccolabladene lægges ibunden af en salat skål og dem drysses granatæblekerner, let ristede pinjekerner og lidt salt. Rør lidt rundt i salaten.

Herefter skæres parmasan med en oste høvl. Ligges øverst.
Dressingen blandes,- brug ca 1 stor skefuld honning og 1 theske fuld eddike. Hæld over før severing.

torsdag den 2. februar 2012

Yougurt- gulerods dip

Gulerødder er en del mere smagfulde end agurker på denne tid af året. 
Denne dip kan minde om tzatziki så, hvis man godt kan li' tzatziki, er denne dip en fin vintererstatning!
Dippen serveres gerne til fiske,- eller kødretter.

Jeg har brugt;
4 mellemstore gulerødder
200 gr græsk yougurt (den er mere fast i det, hvis du vil bruge dansk yougurt kan man dræne den først, ved at hælde den i et rent kaffefilter og stille det i en si, og lad den stå 1 times tid og dryppe af)
2 fed hvidløg presset
1 ts salt
2 spsk olivenolie
1 spsk citronsaft (evt mere smag til)
1 håndfuld grofthakkede valnødder.

Gulerødderne rives fint og blandes med yougurt, salt, olie, citronsaft.
Til sidst røres valnøddekernerne i- pyt evt med lidt på toppen af dippen.
Her serveret sammen med stegte Kalamaria.