tirsdag den 21. februar 2012

Pizzadej


Pizza lyder nok ikke særlig kretensisk, men spises i stor stil alligevel.
Det er heller ikke en opskrift som jeg har herfra! Jeg syntes bare, at de fleste hjemmelavede pizzabunde er ret kedelige, så jeg forsøgte mig med langtidshævet æltefrit dej og resultatet blev ret godt efter min smag. Sprød lidt sej bund.

Du skal bruge;

250gr mel
½ tsk tørgær
½tsk salt
½tsk sukker
1 spsk olivenolie
ca 200ml vand
ekstra mel til dagen efter
Sådan ser dejen ud efter 12 timer

Bland det tørre sammen og rør vandet i. Dejen er ikke en fast bolledej, den er løs men sammenhængende i det. (altså ikke helt flydende som vælling) Lad det stå i en beholder i mindst 12 timer- op til 1 døgn. På et stykke bagepapir drysses med et fint lag mel og dejen hældes ud  og foldes i melet. Herefter hives dejen ud til en flad pizza form.
Fyld efter eget valg kommes på og bages i en forvarmet ovn ved 200 gr i ca 25-30 min

Jeg brugte tomatsovs drysset med oregano, grøn peber i små stykker, lidt røget svinekød skåret i terninger samt gul ost der kan smelte.
Lidt fantasiløst fyld, men det er nu en god kombination!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar