lørdag den 16. februar 2013

Indbagte løgringe


Indbagte løgringe som snack, mezes, tilbehør til grill- de smager bare godt!
Det er ikke alle steder de findes på  menu kortet, men prøv dem hvis du skulle komme forbi- med en ouzo serveret til.

Et løg giver ca 28-30 ringe, man kan sagtens spise mange...

Du skal bruge:

Løg skåret i ca½ cm tykke ringe. Hvert lag skilles ad.

Frituredej.

125 gr hvedemel
2½ dl øl
1 tsk salt
1 æggehvide pisket stiv.

3/4 ltr olie, smagsneutral

Hvedemel, salt og øl blandes sammen til en tykflydende masse.  Æggehviden piskes stiv og vendes i.
Denne dej kan sagtens stå indtil man skal friture-stege løgene, bare det er koldt.

Olien varmes op.

Løgene dyppes i dejen lige før de skal stege.

De smager bedst nystegte- men kan holdes varme i en 100grader varm ovn.

Min nye yndlings snack!

lørdag den 9. februar 2013

Kylling med oliven og stegte kartofler


Du skal bruge:
4 personer

1 hel kylling (1200- 1400 gr)
1 løg
1stor håndfuld sorte eller grønne kalamata oliven m sten.
1 glas vin (man kan evt vælge rød til sorte oliven og hvidvin til grønne oliven)
2 dl olivenolie
2 spsk eddike
Salt, peber

Tilbehør:
2-3mellemstore kartofler pr person
Olie
salt

Kyllingen deles i mindre stykker. Kryder med salt og peber.
Olivenolien varmes op i gryden og kyllingestykkerne brunes her i.
Herefter kommes finthakket løg i og brunes lidt med, tilsæt eddiken og kog 2-3 min.

Vinen hældes ved kog 2-3 min og herefter fyldes vand på så kyllingestykkerne er dækket.
Kog i en halv time under låg.
Oliven tilsættes- (hvis man vil, kan de udstenes først) koges sammen med kyllingestykkerne indtil møre, ca ½ time, uden låg, så væden koger lidt ind.

Kartoflerne kan enten frituresteges eller ovnsteges som man vil. Her har jeg lavet friturestegte kartofler til.

søndag den 3. februar 2013

Ostefrikadeller


Disse ostefrikadeller er meget lækre, som en lille forret/ meze, gerne sammen med andre mezes.
De skal severes nylavet, så den smeltet ost stadig er varm.

Til 18 frikadeller ( beregn 3 max 4 pr person, når retten bruges sammen andre mezes)

300 gr hård gul ost, fint revet. Brug 3 forskellige slags.
Af græske ostetyper kan man bruge Kefalotiri, Graviera, Kaseri.
Disse kan erstattes af ex. emmentaler, parmasan, Svensk herregårdsost. Efter smag, bare de er faste.
1½ æggehvide stift pisket- (en æggehvide pr 200gr ost)
1 spsk majsmel
Olie til stegning.

Ostene rives fint. Bland de revet oste godt.
Blandes med majsmel og æggehviderne røres i.

Form små kugler af osteblandingen. Jeg lavede dem valnødde store.

Kuglerne stilles koldt, mindst en time.

Steges i den varme olie til gyldne, det tager ca 2-3 min.
Pas på med at putte for mange frikadeller i olien ad gangen, de klister nemt sammen.
Når de er stegte, kan de lægges på et fedt sugende papir.