Viser opslag med etiketten Bønner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bønner. Vis alle opslag

tirsdag den 29. marts 2011

Store bønner i ovn. (Gigantes)

klar til at blive puttet ind i ovnen
Denne form for tilberedning af bønner er vist min favorit. Med eller uden kød- smager de og mætter godt.

4 portioner
Du skal bruge;
250 g store hvide bønner. Lagt i vand mindst 12 timer.
Derefter kogt møre.

1 dåse flåede tomater eller 1 box tomat juice.
1 spsk tomat koncentration
3 gulerødder, i skiver
2 spsk persille fint hakket (gerne bredbladet)
lidt selleritop fint hakket
1 rødløg finthakket
2 dl olivenolie

Bønnerne hældes i et ildfast fad og resten af ingredienserne blandes i.
Hæld vand på så alt er dækket.
sættes i en 200 gr varm ovn i 1 time eller til gulerødderne er møre.
Rør en gang imellem og tilsæt ekstra vand hvis der mangler.

Serveres gerne med..brød, feta, oliven og radiser.

torsdag den 10. marts 2011

Fasolada (Butterbeans i tomatsovs)


Bønner serveret med friskbagt no knead bread
En herlig ret på kolde vinterdage.
Den er kun lidt besværlig i forhold til, at man skal sætte bønnerne i blød i koldt vand natten over( mindst 12 timer).
Jeg har aldrig købt færdigkogte bønner på dåse- men det kan man vel!

4 portioner.

250 gr bønner iblødsat i vand mindst 12 timer.
1 rødløg, fint hakket
1 bundt selleritop, skåret i 5 cm store stykker
2-3 gulerødder, skåret i skiver
1 grøntsagsboullion
2 laurbærblade
1 spsk. tomatkoncentrat
1 dl olivenolie
salt

Kog bønnerne møre i vand ca 45 min.
Man kan for at forkorte kogetiden gnide bønnerne med soda og lade dem stå i 10 minutter- hvorefter man skal skylle dem godt med rent vand før de koges- da de ellers koger ud  på 5 minutter.

Hæld bønnerne op i et dørslag. Kogevandet kasseres.


I gryden kommes der olivenolie og heri først løget der steges lidt.
Derefter kommes selleritopstykkerne i, de steges med og tilslut gulerodsstykkerne..
Hæld vand på, tilsæt boullion, laurbærblade og kog til gulerodsstykkerne er møre.



Herefter bønner og tomatkoncentrat, kog til sovs er tyknet (15-20 min).
Smag til med salt.