fredag den 30. marts 2012

Lam med selleri


Lad mig starte med at sige at, de fleste laver denne ret med svinekød, istedet for lam- eller gedekød. Det kan man selv vælge, det smager godt uanset.

Til 4 pers, ca.

1½ kg lam el gedekød,  gerne kølle skåret i protionsstørrelser. Hvis du bruger svinekød, selvfølgelig mindre, hvis det er uden ben, ca 1kg skært kød.
1 rødløg
oliven olie
1½ kg selleritop

2æg
saften af 1-2 citron
salt peber

Start med at brune kødet lidt i olivenolie, kryder med salt og peber. Rødløget skæres i toppen og lægges ved.
Hæld vand på, så kødet er dækket og kog til mørt. Hæld mere vand på undervejs, så kødet hele tiden er dækket.

Selleritoppen rengøres og skæres i ca 10 cm lange stykker. Kog i seperat vand til mørt. Vandet fra selleritoppen hældes i kødblandingen. Det giver god smag.

Æggehvidene piskes hvide, herefter piskes blommerne i og tilslut citronsaft. Start med saften af 1 citron og put mere i kødblaningen hvis du syntes. Tag lidt af kødsuppen op i æggeblandinge, før du hælder alt over i gryden. På den måde kan du undgå at æggene ''trævler''.

Serveres rygende varmt og gerne med et godt brød til.

mandag den 26. marts 2012

Rejer med pastaris

Reje-juvetsi kunne man også kalde denne ret!
Rejer med pastaris eller anden form for pasta, alt efter hvad vil bruge.

2 portioner;
½ kg løsfrosne rejer med skal og hoved
olivenolie
1 lille løg
1 glas hvidvin
 4 tomater
1 spsk tomatkoncentrat
100gr feta, der kan smelte.
100gr pastaris

Start med at rengøre rejerne, hoved og skaller pilles af og rejerne ligges i en skål for sig.

Fond;
Løget hakkes fint og steges i olivenolie i en pande sammen med rejehovederne og skallerne fra rejerne.
Når rejedelene har skiftet farve hældes hvidvinen på og giv et opkog. Put ca ½ ltr vand på og kog 20 min ½ time.
Si hoved og skaller fra.

Riv tomaterne og bland tomatkoncentrat i. Hæld i rejefonden. Hæld i et ildfast fad.
Pastaris kommes i og sættes i en 200gr varm ovn. Bages til pastaen er mør ca ½ time. Vigtig at der er rigeligt fond-tomatblanding, da pasta-risene suger meget væske. Rør indimellem.
Når pastarisene er møre ligges rejerne i og drys med fetaost.
Bag indtil fetaosten er smeltet ca 10 min- så er rejerne også nok.

Lidt salat kan serveres til. Smag til om der skal krydres med salt, feta'en er som regl meget salt- men det er efter smag.

onsdag den 21. marts 2012

Squasspita

En tidligere kollega, Dasía, har givet mig denne opskrift på en let frokostret.

Hvis der ikke serveres andet til, er der nok til ca 2 personer.

Du skal bruge;
1 glas olie
1 glas mel
1 glas revet ost der kan smelte
1 revet rødløg
3½ glas revet squass
3 æg
Mynte 2-3 spak finthakket
½ tsk peber
rasp
Lige inden du putter blandingen i det ildfaste fad og ind i ovnen, bland 1 stk salt i, så når det ikke at trække så meget væske ud.

Alle ingredienser røres sammen.
Drys i bunden af et ildfast fad et tyndt lag rasp. Squassblandingen hældes ovenpå og slut med et tyndt lag rasp.

Bages i en 200 gr varm ovn, i ca 40-45 min eller til gylden ovenpå.

Man kan vælge at bruge mindre mel og oile, så bliver pitaen ikke helt så mægtig.
Jeg brugte ca halvdelen af det der er nævnt i opskriften.

Server gerne med en salat til eller lidt finthakket tomater med salt på.

Egentlig en flot grøntsag!

mandag den 19. marts 2012

Arabisk pita med falafel

I Chania er der en falafelbar... Og der var jeg, sammen med et par venner, gået ind for at spise et pitabrød med falafel.
Det var rigtig godt!
Du skal - kan lave  pitabrød, falafel, hummus og hvidkålsalat selv til denne pita.

Pitabrød kan man købe færdiglavet, men man kan også bage dem selv.
 til 6 brød brugte jeg;

300gr mel
1dl lunkent vand
30 gr gær
1 ts salt
1 ts sukker
2 spsk olivenolie

Rør vand med gær og derefter mel,sukker, salt og olie.
Ælt godt. Stil til hævning 1 times tid.
Rul ud til runde pitabrød. Her er de lavet meget tynde og store.
Bag i ca 4 min ved 270gr forvarmet ovn. (de skal lige puffe op)
De puffer op, så man kan med fordel vente med at bruge dem til de er faldet lidt sammen igen.
Hvis de skal varmes senere, kan man stege dem i lidt olie på en pande.

Falafel eller kikærtefrikadeller
Jeg har før skrevet om kikærter her på bloggen, men fik et tip af en ven, om at man for at undgå, at de smuldre under stegningen kan bruge kikærterne rå. Jeg tror også at hviletiden, efter kikærterne er rørt sammen, i køleskab betyder en del. 
Denne gang var der næsten ingen smulder i panden efter stegningen.

du kan bruge; (ca 20 små)
2 dl kikærter
et rødløg finthakket
1 spsk mel
en æggeblomme
2 spsk fennikel top- eller persille
salt og peber

Olie til stegning

Kikærterne lægges i blød i mindst 12 timer. Man kan sikkert bruge kikærter fra konserves, hvis det letter arbejdet for en.
Blendes til fin konsistens og røres med resten af ingredienserne.
Lad dejen hvile mindst 2 timer.
Form som flade frikadeller og steg i rigeligt olie.

Hvidkålsalat
Snit hvidkålen meget fint kram det med fingerne, så det bliver blødt.
Dress med olie- eddike i forholdet 3 til 1.

Hummus
Se opskriften HER

Arabisk pita

Et pita brød smøres med hummus, derefter et lag hvidkålsalt læg 2-3-4 falafler, på efter appetit.
Rul sammen evt i et stykke bagepair, hvis du hellere vil holde på det!

Hummus

Dette er en opskrift jeg har brugt de sidste ca. 30 år. Jeg syntes stadig den er god, så ingen grund til at lave om på det.

1 mellem portion

2 dl kikærter
1 spsk tahin
2 spsk tamari (soyja sovs)
1 spsk olivenolie
1-2 dl vand
saft af ½ citron
1-2 fed hvidløg efter smag.
salt, peber

Kikærterne sættes i blød i mindst 12 timer, De koges møre i rigeligt vand. kogevandet smides ud.
I kom kikærter og alle de andre ingredienser, i en blender og purer til det har den konsistens du ønsker. Man kan holde lidt af vandet tilbage og hælde i lidt efter lidt- hvis man gerne vil bestemme konsistensen af hummus'en selv. Smag til med salt og peber.

Hummus er godt til fyld i pitabrød, men kan efter min mening spises til alt.
Man kan kryder hummus'en yderliger med chilli, paprika eller andet.