tirsdag den 21. maj 2013
Græsk agurkesalat med frisk gedeost og mynteblade
2 personer
½ agurk
40 gr frisk gedeost
lidt friske mynteblade finthakket.
salt
olivenolie og eddike i forholdet 3 til1
Skær agurken i halve og derefter i skiver. Man kan evt skrælle agurken.
Osten fordeles i små portioner.
drys lidt salt og herefter de hakkede mynteblade.
Olie og eddike hældes over.
Smager godt til lammekød og kylling
tirsdag den 26. marts 2013
Mandelkager
Mandelkagerne er en opskrift jeg har fra søde Georgia fra Paleochera.
Man laver sjældent små portioner på Kreta, så den bliver her gengivet i hendes version.
Jeg lavede dog den halve portion og af den blev der 50 kager.
1 kg mandler, smuttede og hakket fint
750 gr sukker
7 æggehvider
1 tsk hjortetakssalt
2-3 tsk vanille
Revet skal af en citron.
1 mandel pr kage til at lægge ovenpå kagen.
Pisk æggehviderne stive. Tilsæt derefter sukkeret og pisk til massen er sej.
Bland resten i.
Hvis du vil have dem fine glatte, så kan lidt vand på fingerene hjælpe når du ruller kuglerne.
Her har jeg lagt en klump dej med en ske.
Kagerne pyntes med en mandel. Derefter hviler de ca ½ time.
De bages i en forvarmet ovn, ved 160 gr i ca 15-18 min- indtil de er gyldne.
lørdag den 16. februar 2013
Indbagte løgringe
Indbagte løgringe som snack, mezes, tilbehør til grill- de smager bare godt!
Det er ikke alle steder de findes på menu kortet, men prøv dem hvis du skulle komme forbi- med en ouzo serveret til.
Et løg giver ca 28-30 ringe, man kan sagtens spise mange...
Du skal bruge:
Løg skåret i ca½ cm tykke ringe. Hvert lag skilles ad.
Frituredej.
125 gr hvedemel
2½ dl øl
1 tsk salt
1 æggehvide pisket stiv.
3/4 ltr olie, smagsneutral
Hvedemel, salt og øl blandes sammen til en tykflydende masse. Æggehviden piskes stiv og vendes i.
Denne dej kan sagtens stå indtil man skal friture-stege løgene, bare det er koldt.
Olien varmes op.
Løgene dyppes i dejen lige før de skal stege.
De smager bedst nystegte- men kan holdes varme i en 100grader varm ovn.
Min nye yndlings snack!
lørdag den 9. februar 2013
Kylling med oliven og stegte kartofler
Du skal bruge:
4 personer
1 hel kylling (1200- 1400 gr)
1 løg
1stor håndfuld sorte eller grønne kalamata oliven m sten.
1 glas vin (man kan evt vælge rød til sorte oliven og hvidvin til grønne oliven)
2 dl olivenolie
2 spsk eddike
Salt, peber
Tilbehør:
2-3mellemstore kartofler pr person
Olie
salt
Kyllingen deles i mindre stykker. Kryder med salt og peber.
Olivenolien varmes op i gryden og kyllingestykkerne brunes her i.
Herefter kommes finthakket løg i og brunes lidt med, tilsæt eddiken og kog 2-3 min.
Vinen hældes ved kog 2-3 min og herefter fyldes vand på så kyllingestykkerne er dækket.
Kog i en halv time under låg.
Oliven tilsættes- (hvis man vil, kan de udstenes først) koges sammen med kyllingestykkerne indtil møre, ca ½ time, uden låg, så væden koger lidt ind.
Kartoflerne kan enten frituresteges eller ovnsteges som man vil. Her har jeg lavet friturestegte kartofler til.
søndag den 3. februar 2013
Ostefrikadeller
Disse ostefrikadeller er meget lækre, som en lille forret/ meze, gerne sammen med andre mezes.
De skal severes nylavet, så den smeltet ost stadig er varm.
Til 18 frikadeller ( beregn 3 max 4 pr person, når retten bruges sammen andre mezes)
300 gr hård gul ost, fint revet. Brug 3 forskellige slags.
Af græske ostetyper kan man bruge Kefalotiri, Graviera, Kaseri.
Disse kan erstattes af ex. emmentaler, parmasan, Svensk herregårdsost. Efter smag, bare de er faste.
1½ æggehvide stift pisket- (en æggehvide pr 200gr ost)
1 spsk majsmel
Olie til stegning.
Ostene rives fint. Bland de revet oste godt.
Blandes med majsmel og æggehviderne røres i.
Form små kugler af osteblandingen. Jeg lavede dem valnødde store.
Kuglerne stilles koldt, mindst en time.
Steges i den varme olie til gyldne, det tager ca 2-3 min.
Pas på med at putte for mange frikadeller i olien ad gangen, de klister nemt sammen.
Når de er stegte, kan de lægges på et fedt sugende papir.
Abonner på:
Opslag (Atom)