torsdag den 9. juni 2011

Små sko. (Paputsakia)

Halve auberginer med fyld.
Der findes mange forskellige fyld variationer, denne er nok den klassiske, med hakket kød og bechamelsovs.

Du skal bruge:
4 portioner.

8-10 mindre auberginer
olie til stegning

Kødfyld
300gr hakket kød, gerne svine-kalve kød
tomatkoncentrat
olivenolie
salt,peber

Bechamelsovs
300 ml mælk
2æg
1 spsk mel
olivenolie
en håndfuld ost der kan smelte
lidt revet muskatnød



Halver auberginerne og tag lidt af indmaden ud. Læg dem i saltvand ½ time.
Steg dem møre i rigeligt olie, dryp af for olie bagefter.

Kødfyld
Varm lidt olivenolie op , brun kød i olien, kryder med salt og peber,  hæld ½ ltr vand på irørt 1 spsk tomatkoncentrat.
Kog ind til der ikke er mere vand.

Bechamelsovs
varm lidt olie op, tilsæt melet og pisk først lidt mælk i og derefter mere mælk lidt ad gangen, så sovsen bliver tyk hvergang, før du tilsætter mere mælk.
Tilsæt ost og muskatnød og tag af varmen. Når det er kølet lidt piskes æggene i.

På hver aubergine ligges lidt kødblanding og derefter lidt bechamelsovs.
Bages i ovnen ved 200 gr i ca ½ time eller indtil bechamelsovsen er gylden.

Serveres med salat og brød til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar