mandag den 31. december 2012

Kransekage


Man laver ikke tradiotionel kransekage på Kreta, men masser af kager der ligner i smagen- men der er jo ikke noget som:
Min mors hjemmelavet kransekage.
En opskrift jeg lige vil sætte op her- så kan jeg også til næste år, lave en fin kransekage sammen med den tradiotionelle græske nytårskage- Vasilopita

Til 10-12 personer

500gr marcipan
ca 150 gr flormelis
1 æggehvide

Glasur:
1 æggehvide (pasteuriseret)
flormelis

Marcipanen rives på den grove side på rivejernet, før det blandes med flormelis og æggehvide.
Massen skal derefter køles af, helst natten over i køleskab, ellers et par timer ligeledes i køleskab.

Rul marcipanmassen i ca 1½ cmi diameter tykke pølser. Pølserne skal deles i stykker der bliver 4 cm størrer for hvert lag altså: 4 cm, 8 cm, 12 cm, 16 cm..osv huske en lille klump til toppen.
Vi lavede 2 små kransekager i år, hvor den største ring var på 24 cm.
Klem marcipanen lidt i toppen, inden den lukkes som en ring.

Ringene bages ved 200 gr. alt efter tykkelsen af ringene ca 10-12 min, men hold øje...

Glasuren:
Bland flormelis og æggehvide sammen og pisk til blandingen er helt stiv og kan danne mønster.

Der går en del flormelis til og man får ikke brugt det hele til pynt. Put flormelisblandingen op i en plasticpose og klip et lille hul i den, lav fine streger på de bagte marcipanringe.

Start med den største ring og sæt den næste ovenpå før flormelissen stivener.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar