onsdag den 13. april 2011

Rundstykker med hørfrø

Rundstykker er ikke specielt kretensisk, men det er jeg jo heller ikke..
Disse brød kan fryses og det er en fordel, at have noget klar til påske eller andre begivenheder.
Jeg syntes at skorpen bliver mere sprød efter en gang i fryseren, hvis det positive i frossent brød skal fremhæves.

16 stk
Du skal bruge;

300 g hvedemel
300 g durumhvedemel. (jeg brugte 'landmel', som jeg syntes minder om durumhvedemel)
1 dl knust hørfrø
1 pk tørgær
1½ tsk sukker
1 tsk havsalt
2 dl mælk, lunkent
2 dl vand, lunkent
1 æg til pensling.


Bland melsorterne og hørfrø med tørgær, salt og sukker og rør herefter mælk og vand i. Der skal måske lidt mere vand i, dejen skal være fast.
Lad hæve 1 time et lunt sted tildækket. (til dobbelt størrelse)
Form dejen til boller og læg dem på en bageplade med bagepapir. Efterhæver ½ time tildækket.
Pensles med æg.

Bag i 15 min ved 225 grader.

Frys dem når de er afkølet.
Tag dem frosne ud og sæt på bageplade, kom dem direkte ind i en forvarmet ovn. Bag ca 3 min ved 200 gr i varmluft.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar