Den blev faktisk rigtig god denne gang!
Jeg har brugt
ca 600 g frisk spinat, blancheret.
1 bundt storbladet persille
1 bundt fenikkel top
1 bundt mynteblade
1 bundt dild
1 rødløg
200 g misitra, hvid saltet friskost af fåre- og gedemælk. Man kan bruge hvilken som helst hvid friskost!
100 g feta .(hvis man kun vil bruge fetaost kan man sagtens det. Husk osten er salt så ingen ekstra salt)
1 stort æg
1 pakke færdig filodej til tærter
olie
Først skal den friske spinat skylles helt rent for jord. Det kan godt tage sin tid- men det er både usundt og knapt så rart, at skulle tygge på sandkorn.
Kog det 1 minut i spil kogende vand- hæld i en si og forsøg at få så meget af vandet ud, gerne ved at presse bladene.
Hvis du bruger frossen spinat, skal du også presse overskydende vand af. Skær i mindre stykker.
Hak alle de grønne krydderier og løget fint.
Bland sammen med spinaten
Feta og friskost hakkes med en gaffel og blandes med ægget. Bland så det er en ensartet masse.
Bland spinat og ost godt sammen.
Formen pensles med olie og herefter pensles filodejen efter hvert lag dej. Brug halvdelen af pakke til bunden og den anden halvdel til toppen.
Når bunden er klar lægges spinat blandingen i- fortsæt med filodej oven på.
Overskydende dej tages fra, så der bare er en lille kant du kan folde rundt i kanten.
Skær små snit i det øverste lag filodej.
Bag i en forvarmet ovn 200 gr C i ca 45 min.
Mums |
Åh nej, nu blev jeg sulten igen :-)
SvarSletDet ser lækkert ud