tirsdag den 8. marts 2011

Soupies i olivensovs (10 armet blæksprutte)


Soupies i olivensovs

3-4 Soupies, ca 1-1½kg
3 store tomater
1spsk tomatkoncentrat
1 rødløg
1 bundt fennikeltop
30 hele grønne oliven i citronlage
2dl olivenolie
2dl kraftig rød- eller hvidvin

Rengør soupia'erne. Tag tænder, skal og maveindhold ud, vask godt med rindende vand. Del hoved fra benene, læg dem i gryden, hæld vand på så det dækker og kog soupia'erne, hoved og ben, til de er møre ca 1 time. Soupiaerne tages op og skæres i mundrette stykker. Vandet gemmes og bruges til sovsen. Denne form for blæksprutte har et lille saltindhold, derfor kan det bruges.
Rødløg hakkes fint og steges i olivenolien til bløde.
Herefter kommes finthakket fennikeltop i som steges med i ca. 1 min.
De kogte blækspruttestykker steges med 2-3 min og hæld vin på. Kog vinen ind ca.5 min.
Riv de friske tomater, så skallen ikke kommer med, bland med tomatpure og ha' op i gryden sammen med vandet fra de kogte soupies.

Spæd til med vand så det dækker. Tilsæt de grønne oliven og kog til sovsen er tyknet og de grønne oliven er møre, ca. 20 min.

Serveres med pomfritter.
Denne ret er virkelig lækker. Hvis man har den mindste smule forbehold overfor mad med blæksprutte, vil denne ret slette enhver tvivl om det er spiseligt. Uhhm

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar