mandag den 5. september 2011

Tomat frikadeller/ kefthedes

Tomat frikadeller eller ''tomata-kefthedes'' på græsk.

Denne sommer har virkelig kørt på rutinerne mht madlavning, men med nyt arbejde har der ikke været så meget overskud til at prøve nye ting af. Men lidt nyt indimellem.
Denne opskrift har jeg prøvet mig frem til..
Til 6 frikadeller skal du bruge:

3 mellemstore tomater, uden skin og kerner.
et rødløg, revet
mynte blade, finthakket
1 håndfuld hvid frisk-ost (jeg brugte typen misitra)
2 spsk mel (evt mere for at få dejen til at hænge ordentlig sammen)
salt
peber
olie til stegning

Tomaterne hældes over med kogenede vand og skindet tages af.
Derefter skæres en skive af toppen, der hvor stilken var, og tag kernerne ud.
(de kan bruges til tomatsovs, så dem skal du ikke smide ud!)
Hakkes fint og blandes med resten. Det skal være en sammenhængende dej.

Stil blandingen koldt, gerne 1 time!
Varm olien op og put en spsk i den varme olie. Jeg brugte en slip let pande, da mit første forsøg med en ikke afkølet dejmasse og alm pande blev mest til smulder...

Severes som en lille forret sammen med andre småretter, eller alene med en god salat og brød -kartofler til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar