tirsdag den 5. april 2011

Paksimades med tomat og feta

Dette må nærmest være nationalretten på Kreta.
Ihvertfald serveres det tit og ofte og smager rigtig godt!

Paksimades eller dakos er almindelig salt brød, bagt i en ovn der bliver fyret med brænde- 2 gange! Så det er tørt brød som tvebakker eller skorper, dog ikke sødt brød. (findes også, men de hedder noget andet)

1 person
2 skiver paksimades
1 stor tomat revet
olivenolie
oregano
feta eller anden hvid friskost

Start med at riv en tomat pr 2 små paksimades eller dakos.

Når de skal bruges starter man med at tænde for det kolde vand,- og holde brødet ind i vandstrålen i et splitsekund.
Derefter hældes olivenolie på.


Det revet tomat ovenpå, drys med oregano og tilslut smuldret feta eller anden hvid friskost af typen misitra eller ricotta.

Skal ikke stå for længe før det skal spises, da brødet mister sprødheden.

Kan serveres til alt og til enhver lejlighed

Ingen kommentarer:

Send en kommentar