torsdag den 30. juni 2011

Frikassé

Der sker at jeg ikke lige når at få taget billede af maden på en tallerken, før det er forsent..og alt er spist!!
Lammefødder i kål.
Denne ret er egentlig kun noget man spiser lørdag nat før påske søndag- fasten er overstået og der må spises! Det er dog min mands livret, så der bliver altid købt rigeligt ind af fødder og tarme så han har til en 2-3 gange mere, senere på året.

2 portioner
6 lamme fødder
200 gr lammetarm
5-6 citroner
salt
(en souvlakipind til at vende tarmene med)

Marulia salat- har et latinsk navn som jeg ikke lige kan komme på.
olivenolie
3 store marulia salathoveder eller  kinakål
1 bundt dild
1bundt forårsløg
2 æg
2-3 citron
salt, peber


Fødderne renses hvis de ikke er svedet skal du svide hårene af, og skrab derefter evt brædte steder af. Der skæres et snit over ledet og et snit imellem tæerne.

Tarmene renses ved at man kører vand igennem gerne 2 gange. Derefter vendes de ved at man ligger en pind ca 15 cm op ad tarmen og derefter kører tamen ind over pinden. Når alt er kørt igennem, køres pinden igennem og vrang siden kommer ud.


Herefter skal man drysse groft salt og citronsaft på og kramme tarmene i 10-15 min. De skal blive helt hvide af denne behandling.



Tarmene rulles rundt om fødderne, slut med at hæfte dem, ved snittet tæt på tærene.


Fødder med tarme koges møre i rigelig vand, der er saltet. Dette lugter ikke helt godt, så sørg for god udluftning. Vandet kasseres når mørt (trykkoger ca 20min.)

Herefter kommes der lidt olivenolie i en gryde fødderne, steges lidt  og dækkes med vand (man kan hælde lidt vin på også).

Salaten skal skylles og skær det i ca 3 stykker pr blad, løg og dild hakkes fint.
Kommes i det kogenede vand og kog ca 15 min til salaten er mør.

Herefter laves æg-citronsovsen ved at man pisker æggehvide nstiv, herefter piskes blommen i og tilslut citronsaft. Jeg bruger saft af 3 citroner, men som sagt før er det en smagssag, så man må starte med lidt og se hvor syrligt man kan li sovsen. Hæld blandingen på kødet.
Giv et opkog og server denne ret med brød til.

Så er det jo ligefør jeg kan komme helt i påskestemning...

mandag den 27. juni 2011

Abricos marmelade

Syltetøj-marmelade..dette er helt sikkert sødet udkogte abricoser.

Min mormor lavede syltetøj i forholdet 1 pund frugt til et pund sukker. Det smagte ganske godt, sådan som jeg lige husker det, men kalorieindholdet bliver nok lige lovligt højt, så for konserveringens skyld står det færdiglavede i køleskab og en del frugt ligger i fryseren, til en anden god gangs skyld.

Til et stort glas skal du bruge ca 1 kg abricoser uden sten
ca 300g sukker
(der var lidt tilbage til et lille glas også)

Sukkeret hældes over frugterne og koges på lavt blus.
De afgiver ret meget væske, så for at få det tykt, kogte jeg det i ca 1 times tid
Hældes på varmesteriliseret glas når det er afkølet.
Husejerenes abricostræ..dejligt at bo ved et sådan

søndag den 26. juni 2011

Snegle i tomatsovs

I de sidste regnfulde nætter, inden varmen begynder for alvor at komme, er den store sport at samle snegle.
Når de er samlet sættes de til at gå på mel og spaghetti indtil de lukker sig inde i deres hus. På den måde renses de.
Når man så skal til at lave mad af dem skal de ''vækkes'' igen. De lægges i koldt vand. Hvis man ikke vil have snegle over hele huset, skal man holde øje med dem, så ikke de får mulighed for at stikke af- de er lynhurtige..
Det er bedst de selv kommer ud af huset, i forhold til at al slimen komme med ud.
Herefter kommes de i kogende vand, giv dem et op kog  og skift vandet og kog i nyt vand ca 5 min.
Så er de klar enten til at blive frosset eller til den videre madlavning.

2 portioner:
½kg snegle, renset
3-4 kartofler
4 tomater, revet
1 spsk tomatkoncentrat
1 løg
olivenolie
salt, peber

Hak løget fint, klar dem i den varme olie. Ha' herefter sneglene op i og steg ca 3-4 min.
Hæld de revet tomater på, irørt tomatkoncentratet og så meget vand så sneglene er dækket.

Del kartoflerne i halve og put dem i gryden. Kryder med salt og peber.
Kog til kartoflerne er møre.
Serveres med et glas vin og selvfølgelig brød til.

søndag den 19. juni 2011

Vandmelonsalat med feta

Så begynder vandmelonerne at have smag..uhhhm

Du skal bruge:

Vandmelon..rigeligt
100g feta
basilikum
rødløg

Dressing
olivenolie og eddike i forholdet 3 til 1
timian-honning eller anden flydende honning 1-2 spsk

Skær vandmelonen i små stykker, husk at fjerne kernerne
smuldrer feta'en
hak basilikum fint
skær løget i fine ringe
Læg vandmelon, feta, løgringe og tilslut basilikum i et fad.
Bland dressingen og hæld over..

mandag den 13. juni 2011

Hornfisk med rosmarin

Ovnstegt hornfisk med frisk rosmarin og tzatziki.
Helt simpelt og sikkert derfor også meget velsmagende..

4 portioner
2 store hornfisk
olivenolie
et par kviste rosmarin
salt

Kombinationen med tzatziki er meget TURIST-agtigt, meget bedre med hvidløgssovs, ifølge pålidelig kilde..MEN uanset smager tzatzikien godt til fisk alligevel. Opskrift på Tzatziki finder du her .

Skær hornfisken i ca 5 cm store stykker læg dem i et ildfast fad. Kryder med salt og rosmarin og hæld olie over.
Sættes i en 200 gr varm ovn og steges ialt i ca 15 min. Halvvejs vendes fiskestykkerne.
 Ud over tzatziki serveres salat og brød til.

lørdag den 11. juni 2011

Tzatziki

Tzatziki er godt til alt! -og let at lave..

Du skal bruge

300 ml yougurt.(Brug mærket ''Total'' (græsk) så  er yougurten af en konsistens, der er klar til brug.
3 små agurker
3 spsk olivenolie
1 spsk eddike
hvidløg (efter smag...jeg bruger 2 fed til denne portionstørrelse)
½ tsk salt

Skræl og riv agurkerne, pres så meget af vandet ud.
I yougurten kommes agurk, presset fed hvisløg, olie, eddike og salt og rør alt hurtig rundt. Stil koldt indtil det skal bruges

torsdag den 9. juni 2011

Små sko. (Paputsakia)

Halve auberginer med fyld.
Der findes mange forskellige fyld variationer, denne er nok den klassiske, med hakket kød og bechamelsovs.

Du skal bruge:
4 portioner.

8-10 mindre auberginer
olie til stegning

Kødfyld
300gr hakket kød, gerne svine-kalve kød
tomatkoncentrat
olivenolie
salt,peber

Bechamelsovs
300 ml mælk
2æg
1 spsk mel
olivenolie
en håndfuld ost der kan smelte
lidt revet muskatnød



Halver auberginerne og tag lidt af indmaden ud. Læg dem i saltvand ½ time.
Steg dem møre i rigeligt olie, dryp af for olie bagefter.

Kødfyld
Varm lidt olivenolie op , brun kød i olien, kryder med salt og peber,  hæld ½ ltr vand på irørt 1 spsk tomatkoncentrat.
Kog ind til der ikke er mere vand.

Bechamelsovs
varm lidt olie op, tilsæt melet og pisk først lidt mælk i og derefter mere mælk lidt ad gangen, så sovsen bliver tyk hvergang, før du tilsætter mere mælk.
Tilsæt ost og muskatnød og tag af varmen. Når det er kølet lidt piskes æggene i.

På hver aubergine ligges lidt kødblanding og derefter lidt bechamelsovs.
Bages i ovnen ved 200 gr i ca ½ time eller indtil bechamelsovsen er gylden.

Serveres med salat og brød til.

onsdag den 1. juni 2011

Broccoli-salat

Denne salat har min kusine lavet til mig, for 12-15 år siden. Hun lavede den godt nok med pinjekerner, men man kan bruge nødder, frø eller kerner alt efter hvad man har i huset.
Det er nærmest en ret i sig selv, jeg kan ihvertfald spise den som frokost ret alene.

1 stor skål salat:

½ kg broccoli
1 lille rødløg,
en håndfuld rosiner
150 g bacon, stegt
en håndfuld nødder, kerner eller frø- Jeg brugte sqaushkerner og valnødder

Dressing
ca 100 g mayonnaise
2 spsk eddike

Broccolien, skæres i små stykker og gives et let opkog ca ½ min, skylles i koldt vand.
rødløget hakkes fint.
Nødder, kerner ristes på en tør-varm pande 1 min ca.

Bland broccoli, rødløg, rosiner, bacon og dressingen godt sammen. Drys med de ristede kerner lige inden servering.